Overweging 42 AI Act
Officiële tekst
id="rct_42">
(42)
I overensstemmelse med uskyldsformodningen bør fysiske personer i Unionen altid dømmes på grundlag af deres faktiske adfærd. Fysiske personer bør aldrig dømmes på grundlag af AI-forudsagt adfærd, der alene er baseret på deres profilering, personlighedstræk eller personlige egenskaber såsom nationalitet, fødested, bopæl, antal børn, gældsbyrde eller biltype, uden at der er begrundet mistanke om, at den pågældende person er involveret i kriminel aktivitet baseret på objektive verificerbare kendsgerninger, og uden menneskelig vurdering heraf. Risikovurderinger, der udføres med hensyn til fysiske personer med det formål at vurdere risikoen for, at de begår lovovertrædelser, eller forudsige forekomsten af en faktisk eller potentiel strafbar handling alene baseret på profilering af dem eller vurdering af deres personlighedstræk og personlige egenskaber, bør derfor forbydes. Under alle omstændigheder henviser dette forbud ikke til eller berører ikke risikoanalyser, der ikke er baseret på profilering af enkeltpersoner eller på enkeltpersoners personlighedstræk og personlige egenskaber, såsom AI-systemer, der anvender risikoanalyser til at vurdere sandsynligheden for virksomheders økonomiske svig på grundlag af mistænkelige transaktioner eller risikoanalyseværktøjer til at forudsige sandsynligheden for toldmyndighedernes lokalisering af narkotika eller ulovlige varer, f.eks. på grundlag af kendte narkotikaruter.
Bron: EUR-Lex, Verordening (EU) 2024/1689 — tekst ongewijzigd overgenomen.
📬 AI Act Weekly
Ontvang elke week de belangrijkste AI Act ontwikkelingen in je inbox.
Aanmelden