Responsible AI Platform
Overweging 3 van 1802%

Overweging 3 AI Act

Officiële tekst

id="rct_3">

(3)

AI-systemer kan nemt idriftsættes i en lang række sektorer af økonomien og i mange dele af samfundet, herunder på tværs af grænserne, og kan nemt udspredes i hele Unionen. Visse medlemsstater har allerede undersøgt, om det er muligt at vedtage nationale regler til sikring af, at AI er troværdig og sikker, og at den udvikles og anvendes i overensstemmelse med forpligtelserne vedrørende grundlæggende rettigheder. Forskellige nationale regler kan føre til fragmenteringen af det indre marked og kan mindske retssikkerheden for operatører, der udvikler, importerer eller anvender AI-systemer. Der bør derfor sikres et ensartet og højt beskyttelsesniveau i hele Unionen med henblik på at opnå troværdig AI, samtidig med at forskelle, der hæmmer den frie bevægelighed for samt innovation, idriftsættelse og udbredelse af AI-systemer og relaterede produkter og tjenesteydelser på det indre marked, bør forhindres ved at fastsætte ensartede forpligtelser for operatører og sikre en ensartet beskyttelse af tvingende hensyn til samfundsinteresser og personers rettigheder i hele det indre marked på grundlag af artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). For så vidt som denne forordning indeholder specifikke regler om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger vedrørende begrænsninger i anvendelsen af AI-systemer til biometrisk fjernidentifikation med henblik på retshåndhævelse, i anvendelsen af AI-systemer til risikovurderinger af fysiske personer med henblik på retshåndhævelse og i anvendelsen af AI-systemer til biometrisk kategorisering med henblik på retshåndhævelse, er det desuden hensigtsmæssigt at basere denne forordning på artikel 16 i TEUF for så vidt angår disse specifikke regler. I lyset af disse specifikke regler og anvendelsen af artikel 16 i TEUF bør Det Europæiske Databeskyttelsesråd høres.

Bron: EUR-Lex, Verordening (EU) 2024/1689 — tekst ongewijzigd overgenomen.

📬 AI Act Weekly

Ontvang elke week de belangrijkste AI Act ontwikkelingen in je inbox.

Aanmelden