Responsible AI Platform
Recital 61 of 18034%

Recital 61 AI Act

Official text

id="rct_61">

(61)

Visse AI-systemer, der er tilsigtet anvendelse inden for retspleje og i demokratiske processer, bør klassificeres som højrisiko i betragtning af deres potentielt betydelige indvirkning på demokratiet, retsstatsprincippet, individets frihedsrettigheder samt retten til adgang til effektive retsmidler og retten til en retfærdig rettergang. Navnlig for at imødegå risikoen for bias, fejl og uigennemsigtighed bør de AI-systemer, der tilsigtes anvendt af judicielle myndigheder eller på deres vegne for at bistå judicielle myndigheder med at fortolke fakta og lovgivningen og anvende lovgivningen på konkrete sagsforhold, klassificeres som højrisiko. AI-systemer, der tilsigtes anvendt af alternative tvistbilæggelsesorganer til disse formål, bør også betragtes som højrisiko, når resultaterne af den alternative tvistbilæggelsesprocedure har retsvirkninger for parterne. Anvendelsen af AI-værktøjer kan understøtte, men bør ikke erstatte dommernes beslutningskompetence eller retsvæsenets uafhængighed, da den endelige beslutningstagning fortsat skal være en menneskedrevet aktivitet. Klassificeringen af AI-systemer som højrisiko bør dog ikke omfatte AI-systemer, der kun tilsigtes supplerende administrative aktiviteter, som ikke har indflydelse på den egentlige retspleje i de enkelte sager, som f.eks. anonymisering eller pseudonymisering af retsafgørelser, dokumenter eller data, kommunikation mellem personale eller administrative opgaver.

Source: EUR-Lex, Regulation (EU) 2024/1689 — text reproduced verbatim.

📬 AI Act Weekly

Get the most important AI Act developments in your inbox every week.

Subscribe