Recital 22 AI Act

id="rct_22">

(22)

I betragtning af deres digitale karakter bør visse AI-systemer være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, selv når de ikke bringes i omsætning, ibrugtages eller anvendes i Unionen. Dette er f.eks. tilfældet, når en operatør, der er etableret i Unionen, indgår kontrakter om visse tjenesteydelser med en operatør, der er etableret i et tredjeland, i forbindelse med en aktivitet, der skal udføres af et AI-system, der kan betegnes som højrisiko. Under disse omstændigheder ville det AI-system, der anvendes i tredjelandet af operatøren, kunne behandle data, der lovligt er indsamlet i og overført fra Unionen, og levere outputtet fra dette AI-systems behandling til den kontraherende operatør i Unionen, uden at dette AI-system bringes i omsætning, ibrugtages eller anvendes i Unionen. For at forhindre omgåelse af denne forordning og sikre en effektiv beskyttelse af fysiske personer i Unionen, bør denne forordning også finde anvendelse på udbydere og idriftsættere af AI-systemer, der er etableret i et tredjeland, i det omfang det output, der produceres af disse systemer, tilsigtes anvendt i Unionen.For at tage hensyn til eksisterende ordninger og særlige behov for fremtidigt samarbejde med udenlandske partnere, med hvem der udveksles oplysninger og bevismateriale, bør denne forordning ikke finde anvendelse på offentlige myndigheder i et tredjeland og internationale organisationer, når disse handler inden for rammerne af samarbejdsaftaler eller internationale aftaler indgået på EU-plan eller nationalt plan om retshåndhævelse og retligt samarbejde med Unionen eller medlemsstaterne, forudsat at det relevante tredjeland eller den relevante internationale organisation giver tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til beskyttelsen af fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder. Dette kan, hvor relevant, omfatte aktiviteter udført af enheder, som af tredjelande har fået overdraget ansvaret for at udføre specifikke opgaver til støtte for en sådan retshåndhævelse og et sådant retligt samarbejde. Sådanne samarbejdsrammer eller aftaler er oprettet bilateralt mellem medlemsstaterne og tredjelande eller mellem Den Europæiske Union, Europol og andre EU-agenturer og tredjelande og internationale organisationer. De myndigheder, der har kompetence til at føre tilsyn med de retshåndhævende og retslige myndigheder i henhold til denne forordning, bør vurdere, om disse samarbejdsrammer eller internationale aftaler indeholder tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til beskyttelse af fysiske personers grundlæggende rettigheder og friheder. De modtagende nationale myndigheder og EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer, der anvender sådanne output i Unionen, forbliver ansvarlige for at sikre, at deres anvendelse overholder EU-retten. Når disse internationale aftaler revideres, eller der indgås nye i fremtiden, bør de kontraherende parter gøre deres yderste for at tilpasse disse aftaler til kravene i denne forordning.