Recital 19 AI Act

id="rct_19">

(19)

I denne forordning bør begrebet offentligt sted forstås som ethvert fysisk sted, der er tilgængeligt for et ubestemt antal fysiske personer, og uanset om det pågældende sted er privatejet eller offentligt ejet, og uanset den aktivitet, som stedet kan anvendes til, såsom til handel, f.eks. butikker, restauranter og caféer, til tjenesteydelser, f.eks. banker, erhvervsmæssige aktiviteter og hotel-, restaurations- og oplevelsesbranchen, til sport, f.eks. svømmebassiner, fitnesscentre og stadioner, til transport, f.eks. bus-, metro- og jernbanestationer, lufthavne og transportmidler, til underholdning, f.eks. biografer, teatre, museer og koncert- og konferencesale, eller til fritid eller andet, f.eks. offentlige veje og pladser, parker, skove og legepladser. Et sted bør også klassificeres som værende offentligt tilgængeligt, hvis adgangen, uanset eventuelle kapacitets- eller sikkerhedsrestriktioner, er underlagt visse forud fastsatte betingelser, som kan opfyldes af et ubestemt antal personer, såsom køb af en billet eller et rejsebevis, forudgående registrering eller det at have en bestemt alder. Derimod bør et sted ikke anses for at være offentligt tilgængeligt, hvis adgangen er begrænset til specifikke og definerede fysiske personer i henhold til enten EU-retten eller national ret, der er direkte knyttet til den offentlige sikkerhed, eller gennem en klar viljestilkendegivelse fra den person, der har den relevante myndighed over stedet. Den faktiske mulighed for adgang alene såsom en ulåst dør eller en åben låge i et hegn indebærer ikke, at stedet er et offentligt sted, hvis der er indikationer eller omstændigheder, der tyder på det modsatte, såsom skilte, der forbyder eller begrænser adgangen. Virksomheds- og fabrikslokaler samt kontorer og arbejdspladser, der kun tilsigtes at være tilgængelige for relevante medarbejdere og tjenesteydere, er ikke offentlige steder. Offentlige steder bør ikke omfatte fængsler eller grænsekontrol. Visse andre områder kan bestå af både offentlige steder og ikkeoffentlige steder såsom forhallen til en privat beboelsesejendom, som det er nødvendigt at gå igennem for at få adgang til en læges kontor, eller en lufthavn. Online steder er ikke omfattet, da der ikke er tale om fysiske steder. Om et givet sted betragtes som offentligt, bør imidlertid afgøres fra sag til sag under hensyntagen til de særlige forhold i den enkelte situation.