Recital 173 AI Act
Official text
id="rct_173">
(173)
For at den lovgivningsmæssige ramme om nødvendigt kan tilpasses, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for at ændre betingelserne for, at et AI-system ikke skal betragtes som værende højrisiko, listen over højrisiko-AI-systemer, bestemmelserne vedrørende teknisk dokumentation, indholdet af EU-overensstemmelseserklæringen, bestemmelserne vedrørende overensstemmelsesvurderingsprocedurer, bestemmelserne om fastsættelse af de højrisiko-AI-systemer, på hvilke overensstemmelsesvurderingsproceduren på grundlag af en vurdering af kvalitetsstyringssystemet og en vurdering af den tekniske dokumentation bør finde anvendelse, tærsklen, benchmarks og indikatorer, herunder ved at supplere disse benchmarks og indikatorer, i reglerne om klassificering af AI-modeller til almen brug med systemisk risiko, kriterierne for udpegelse af AI-modeller til almen brug med systemisk risiko, den tekniske dokumentation for udbydere af AI-modeller til almen brug og gennemsigtighedsoplysningerne for udbydere af AI-modeller til almen brug. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (55). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
Source: EUR-Lex, Regulation (EU) 2024/1689 — text reproduced verbatim.
📬 AI Act Weekly
Get the most important AI Act developments in your inbox every week.
Subscribe