Recital 153 AI Act
Official text
id="rct_153">
(153)
Medlemsstaterne spiller en central rolle i anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning. I den forbindelse bør hver medlemsstat udpege mindst én bemyndigende myndighed og mindst én markedsovervågningsmyndighed som nationale kompetente myndigheder til at føre tilsyn med anvendelsen og gennemførelsen af denne forordning. Medlemsstaterne kan beslutte at udpege enhver type offentlig enhed til at udføre de nationale kompetente myndigheders opgaver som omhandlet i denne forordning i overensstemmelse med deres specifikke nationale organisatoriske karakteristika og behov. For at øge organisationseffektiviteten for medlemsstaternes vedkommende og oprette et centralt kontaktpunkt for offentligheden og andre modparter på nationalt plan og EU-plan bør hver medlemsstat udpege en markedsovervågningsmyndighed, der skal fungere som centralt kontaktpunkt.
Source: EUR-Lex, Regulation (EU) 2024/1689 — text reproduced verbatim.
📬 AI Act Weekly
Get the most important AI Act developments in your inbox every week.
Subscribe